Metallica er et verdenskendt amerikansk heavy metal-band. Bandet blev dannet i 1981 og var meget inspireret af den øvrige heavy metal-musik, der gjorde sig gældende dengang. Deres musikstil var til at begynde med meget tempofyldt og aggressivt, og deres genre nærmede sig trash metal i stilen. De blev da også omtalt som et af de fire store trash metal-bands i sin tid.
reklame
Senere ændredes deres stil lidt over til den poppede side, hvilket var med til at give dem det helt store bredere gennembrud. De er dog forblevet tro mod deres heavy genre, og de har udgivet mange albums, som de har fans til over hele verden.
Bandets medlemmer
Der har været nogle udskiftninger af bandmedlemmer i årenes løb, men i dag består Metallica af følgende 4 medlemmer:
- James Hetfield (sanger)
- Lars Ulrich (trommeslager)
- Kirk Hammet (lead guitarist)
- Robert Trujiilo (bassist)
reklame
Bandets trommeslager gennem alle årene er den danske Lars Ulrich, som må siges at have gjort det super godt på alverdens scener og på adskillige indspilninger.
Metallicas historie
Bandet blev dannet i 1981, og til at begynde med var deres lyd meget hård, tempofuld og aggressiv. De fik hurtigt en stor fanskare inden for undergrundsmiljøet, hvor de i høj grad gjorde sig gældende, inden de for alvor slog igennem på verdensplan.
Deres album ”Master of Puppets” fra 1986 anses af nogle anmeldere for at være et af de mest indflydelsesrige albums inden for heavy trash metal-genren nogensinde.
Deres album, Metallica, som udkom i 1991, gav bandet en stor kommerciel succes, og albummet kom hurtigt på førstepladsen på Billboard 200. Her er deres stil mindre aggressiv, og deres musik har derfor en bredere appel til publikum. Det gjorde sig også gældende for det næste album ”Load”, som stilmæssigt nærmede sig hård rock.
Det ses da også af bandets flere end 100 millioner solgte albums på verdensplan, at deres heavy rock stil har fat i et markant større og bredere publikum, end de havde i begyndelsen af deres karriere.
Metallica er blevet et af verdens mest indflydelsesrige heavy-bands, de har mange udgivelser bag sig og de har vundet adskillige priser.
Metallicas diskografi
Heay metal-bandet har udgivet 9 studiealbums, to livealbums, 2 ep’er, 21 musikvideoer og 39 singler. De har været meget produktive i alle årene.
De er stadig aktive på scenen, og indtil videre er det blevet til følgende albummer:
- 1983: Kill ’Em All
- 1984: Ride the Lightning
- 1986: Master of Puppets
- 1988: …And Justice for All
- 1991: Metallica/Black Album
- 1996: Load
- 1997: ReLoad
- 1998: Garage Inc.
- 1999: S&M
- 1993 og 2003: St. Anger
- 2004: Some Kind of Monster
- 2008: Death Magnetic
- 2016: Hardwired…to Self-Destruct
De mange priser og successer
Ud over de mange solgte albums, så har Metallica også gjort sig positivt bemærket i forhold til diverse prisuddelinger.
De har blandt andet modtaget syv Grammy Awards. Fire af deres albums har været på førstepladsen på Billboard 200. Deres album, der bare hedder ”Metallica”, har alene solgt flere end 15 millioner eksemplarer. Det er dermed det 25. bedst sælgende album i USA.
Bandets udvikling og status
Der er således sket meget for det tunge trash heavy-band, der tilbage i begyndelsen af 1980’erne gjorde sig gældende som undergrundsband og til i dag, hvor de er en vaskeægte amerikansk succes-historie.
I dag er bandet meget populært både live på scenen og som manges favoritmusik. De har været med til at gøre heavy metal-musik mere spiseligt for mange, og de har millioner af fans verden over. Bandet er efterhånden blevet indbegrebet af et heavy metal-band.
Mange kender bandet i dag, og mange identificerer sig med musikken og det oprør, som der ligger i heavy musik.
Artiklen her er blevet til i fælleskab med Carsten fra Søvneksperterne.dk. Carsten er glødende Metallica fan og er desuden meget interesseret i søvn. Der er utrolig mange danskere der lider af søvn problemer og her har Carsten sat sig for at afhjælpe disse problemer.