De færreste bands i Danmark kan pryde sig med titlen som 25 års albumsjubilarer, men siden det første album i 1994 med det passende navn ”Dizzy Mizz Lizzy”, kan det folkelige rockband Dizzy Mizz Lizzy fejre med over 25 år på bagen.
De 25 år har dog langt fra været en dans på roser, for bandet bestående af skolekammeraterne Tim Christensen, Martin Nielsen og Søren Friis er af flere omgange gået fra hinanden.
reklame
Ikke desto mindre har bandet indtaget den danske musikscene med regelmæssig storm: debutalbummet ”Dizzy Mizz Lizzy” solgte mere end 250.000 eksemplarer i Danmark i 1994 og stadfæstede sig således som den mest solgte rockplade nogensinde i Danmark.
Bandet karakteriserer selv deres genre og spillestil som progressiv rock, og musikken må siges i høj grad at lægge sig op ad de store bastioner Led Zeppelin og Jimi Hendrix.
Historien bag Dizzy Mizz Lizzy
Før Dizzy Mizz Lizzy for alvor blev kendt og kom på alle danskeres læber, gjorde gruppen sig bemærket ved DM i Rock. Bandet kom 3 år i træk i finalen, men vandt endelig DM i Rock i 1993, hvor de blandt andet slog det veletablerede rockband Kashmir med lyd solid som et tag.
reklame
Siden bandets succesrige debutalbum i 1994 har Dizzy Mizz Lizzys historie været en mere lunken affære. Selvom det efterfølgende album ”Rotator” solgte 120.000 eksemplarer i Danmark og 100.000 eksemplarer i Japan, nød albummet ikke nær den samme særskilte status som albummet ”Dizzy Mizz Lizzy”. Gruppen blev da også opløst i 1998, og forsangeren Tim Christensen opnåede særskilt succes med sin solokarriere, især cementeret med debutalbummet ”Secrets on Parade” fra 2000 og singlen “Love Is a Matter Of…” Siden lå det folkelige band i stilhed frem til gruppens genforening i 2006.
Genforening i 2006
Gruppen annoncerede en midlertidig genforening, da de for en aften optrådte i VEGA til koncerten Brandalarm. For første gang spillede bandet sammen i 10 år for efterfølgende at gå hver til sit. Pausen skulle dog ikke vise sig at være helt så langstrakt som den første, for efter 3 år i dvale annoncerede Dizzy Mizz Lizzy en genforening til 10 koncerter i foråret 2010. Billetterne skulle vise sig at blive revet væk, så bandet annoncerede efterfølgende 41 yderligere koncerter.
I 2014 annoncerede bandet nye indspilninger og biografien ”Dizzy Mizz Lizzy – en drengedrøm”. De nye indspilninger skulle vise sig at genoplive bandet, for det resulterende tredje album ”Forward in Reverse” nåede førstepladsen på den danske albumhitliste og fire ud af seks stjerner i musikmagasinet GAFFAs anmeldelse.
Ovenstående artikel er udarbejdet i samarbejde med Badevaerelsespriser.dk.