Bisse er en af dansk musiks største anmelder darlings og absolut mest produktive kunstnere i nyere tid med hele tre udgivelser i 2015 og igen allerede i 2016. Dertil kommer en lang række koncerter, der har fået anmelderne til at strø en sand stjerneregn ud over det unge talent.
reklame
En mand efter musik
Bisse er en af dansk musiks største enfant terribles, som man aldrig helt ved hvor man har. Bortset fra naturligvis med hovedet fuld af idéer og hænderne fyldt med musik. Klædt i fiskenet på en af sommerens festivaller eller i samspil med symfoniorkestret Copenhagen Phil. Bisse rummer det hele. Og der er meget af det.
Bisse – eller Thorbjørn Radisch Bredkjær, som han helt korrekt hedder – er født 19. juni 1987 i Kirke Saaby. Han har studeret ved Det Kongelige Danske Musikkonservatorium, og indledte sin musikalske karriere som sangskriver i gruppen Spillemændene. I 2014 sprang han så endelig ud som artist. Det skete med EP’en ”Er Vi På?” og kort efterfulgte han debutplade ”PMS” i 2015.
reklame
Albummet var en tænkt del af hans såkaldte blod-trilogi, som også består af ”Umage” og ”Happy Meal”. Hans enorme produktivitet ses i høj grad på antallet af albums og den første trilogi fik hurtigt følgeskab af endnu en. Nemlig hans Danmarks-trologi, der består af ”Højlandet”, ”19.6.87” og ”Tanmaurk.” Det sidste album i trilogien blev desuden indspillet i samarbejde med Copenhagen Phil.
I 2019 udkom Bisses 10. album – men det stopper næppe med det. Han er nemlig allerede gået i studiet for at indspille endnu et til rækken.
Et unikt musikalsk univers
Inspirationen er hentet hos prominente kunstnere som Nick Cave, Kendrick Lamar og vores egen C.V. Jørgensen. Alligevel er Bisses univers hans helt eget med en særegen kombination af pop, rock, punk og new-wave – og det er da også et univers der kræver lidt af sin lytter. Måske netop derfor venter det store gennembrud stadig – men anerkendelsen er ikke til at tage fejl af, da det allerede er blevet til en prestigefuld Steppeulv-nominering.
Albums
Er vi på? (EP, 2014)
PMS (2015)
Umage (2015)
Bitchin (2015)
Happy Meal (2016)
Big Tasty (EP, 2016)
Højlandet (2016)
19.6.87 (2017)
Bizzin (2018)
Tanmaurk (2018)
Tanzmaus (2019)
Artiklen er venligst leveret af dagensnyt.dk.