Den københavnske duo, FRAADS, består af rapper og sanger Papa Erotic, som i virkeligheden hedder Frederik til fornavn, og producer David Engelbrecht. Den blot 23-årige duos musik er en fortolkning af dansk hiphop og rap, der ikke rigtig er til at kategorisere.
reklame
Fraads musik er helt unikt og ikke til at sætte i kasser
FRAADS musik er nærmest kendt for at smadre alle idéer om dansk rap – og de har faktisk slet ikke lyst til at blive sat i nogen særlig ”musik-kasse”.
“Det går ikke længere, det der med at dele musik ind i kasser. ‘Soundcloud-rap’ eksisterer ikke,” siger David Engelbrecht under et interview med Vice, mens han reflekterer over en anmeldelse. “Så bliver vi for eksempel kaldt sådan noget som ‘svævende’ og ‘jazzede’. Hvorfor? Fordi der er kontrabas? Fedt at blive anbefalet, men altså… der bliver virkelig slynget nogle syge termer ud.”
reklame
I virkeligheden kan du faktisk gøre lige, hvad du har lyst til, mens du lytter til FRAADS’ musik, for det spænder så bredt og er så unikt, at det ikke vil være underligt hverken at shuffle, milly rocke eller gøre alt, hvad du ellers ville gøre til Migos-nummer undervejs.
Vidt forskellige – perfekt kombination
De to fyre er vidt forskellige – hvor Frederik er en korthåret fyr med ekstrem selvsikkerhed, pompøs stil og krudt i røven, er David eftertænksom og gammel af sind. De er et umage par, men samtidig er disse forskelligheder noget af det, der forbinder dem og får dem til at gå op i en højere enhed som duo.
David havde en privilegeret opvækst på Østerbro. Her fik han sit eget klaver som 10-årig, men valgte selv at købe et Casio-keyboard, da klaveret blev for kedeligt. Det var med dette Casio-keybord, at hans producerinteresse begyndte. Da han i sine teenageår startede på Det Frie Gymnasium, begyndte han at arbejde sammen med venner, der holdt af at rappe. Her mødte han også Frederik.
Frederiks opvækst var meget anderledes end Davids. Frederik er vokset op i Husum, og beskriver selv opvæksten som ”Orla Frøsnapper”-agtig med fodbold, æblerov og beskyttelse af sig selv mod røverier. Dog fyldte en hård skilsmisse og turbulent teenagetid, før han kom til Det Fri Gymnasium og gennem musikken mødte David.
FRAADS seneste år
I løbet af 2020 er FRAADS klar med deres længe ventede debutalbum, mens de holder to koncerter i København og Aarhus i efteråret, som bliver deres største til dato. De to koncerter annonceres efter et heftigt 2019, hvor FRAADS for alvor har indtaget den danske urbanscene. Deres opbakning kunne særligt mærkes under deres to udsolgte koncerter i Lille VEGA i København og Radar i Aarhus – her modtog de endda 5 ud af 5 stjerner af Bands Of Tomorrow.
Også modtagelsen af deres seneste EP ’FRYYS’ fra 2018 bragte store rosende ord med sig – både fra Noisey Danmark, Politiken og Soundvenue. Soundvenue udråbte endda deres EP til at være et af årets bedste danske albums.
Nu glæder duoen sig til at slå sig løs i Aarhus og København til efteråret og give deres publikum en levende, sveddryppende og fornyende liveoplevelse.
Denne artikel er udarbejdet i samarbejde med BaddesignAarhus.dk