Lewis Capaldi er noget så sjældent som en singer-songwriter, der startede sin karriere rundt omkring på de små spillesteder i Skotland. Blot i en alder af 22 udgav han sit debutalbum og har siden skiftet de små pub-scener ud med de store scener og festivaller verden over.
Vidunderbarnet Lewis
Man kan ikke sige Lewis Capaldi uden også at sige vidunderbarn. Allerede i en alder af to lærte han at spille både guitar og trommer, og han var bare fire år gammel, da han første gang trådte op på scenen. Stedet var en fransk karaokebar under en familieferie, og nummeret var en version af Queens ”We Will Rock You”. Som ni-årig begyndte han at optræde rundt om på diverse pubber hjemme i nabolaget.
reklame
Siden dengang er der sket meget i hans kometagtige karriere. Som blot 17-årig blev han opdaget af manageren Ryan Walther, da han hørte en iPhone-optagelse com Capaldi selv havde optaget hjemme på værelset og uploaded på SoundCloud. Nummeret var ”Bruises”, som med svimlende 28 millioner afspilninger på Spotify, gjorde Lewis Capaldi til hurtigste un-signed kunstner til at nå 25 millioner afspilninger på netop denne platform.
Efterfølgende blev hitsinglen også udgivet på såvel Capaldis første EP ”Bloom” som det efterfølgende album Divinely Uninspired to a Hellish Extent fra 2019. Et album der i øvrigt holdt sig på toppen af den engelske album-hitliste i hele seks uger, hvilket er imponerende for en debutant! Albummet blev tilmed den hurtigst sælgende plads i England i 2019 – og hitsinglen derfra nåede et godt stykke over 200 millioner afspilninger på Spotify.
reklame
En sand joker – på scenen og i branchen
Lewis Capaldi er ikke som andre. Det vidner han korte – men imponerende – karriere om. Hans sange kredser om kærlighed og breakups, men selv om det kan lyde trist og tungt, så er det langt fra tilfældet. Ikke mindst, når Lewis står på scenen. Her er der ingen udsigt til deprimerende skønsang eller tristesse, for han gør alt hvad han kan, for at få humøret op hos sine fans. Blandt andet ved at fyre jokes af – en trend han har videreført til de sociale medier, hvor der ikke er meget superstjerne eller stjernenykker over hans skøre, og ofte meget personlige, videoer. Lewis Capaldi er en musiker i en liga for sig selv – og han er absolut værd at holde øje med. Også i fremtiden.
Singler
- Bruises (2016)
- Lost On You (2017)
- Fade (2017)
- Rush (2018)
- Tough (2018)
- Grace (2018)
- Someone You Loved (2018)
- Hold Me While You Wait (2019)
- Before You Go (2019)
Denne artikel er indsendt af aaretspaaskefrokost.dk.