Det danske rockband Nephew blev dannet i 1996 og består af medlemmerne Simon Kvamm, Kristian Riis,Kasper Toustrup,Søren Arnholt,René Munk Thalundog Marie Højlund. Deres store gennembrud var i 2004 ved udgivelsen af deres andet album USADSB.
reklame
Musikken inddrager elementer fra new wave og synthpop og er inspireret af bandet Depeche Mode. Karakteristisk for Nephew er, at deres sangtekster er en blanding af dansk og engelsk.
Nephew har solgt mere end 400.000 albums og vundet adskillige priser.
Før berømmelsen
Bandet blev dannet af Simon Kvamm, Kristian Riis, Jonas Juul Jeppesen og Søren Arnholt, der sammen studerede musikvidenskab på Aarhus Universitet. I 1997 deltog Nephew i DM i rock, hvor de nåede i semifinalen. Jeppesen forlod bandet i 1998 og blev erstattet af deres nuværende bassist, Kasper Toustrup.
reklame
I 2000 debuterede gruppen med albummet Swimming Time, men uden den store salgssucces. Bandet blev dog mere og mere populært og optrådte på Roskilde Festival samt holdt nogle koncerter i Tyskland. Trods succesen mistede bandet entusiasmen og tog en pause i 2001. De genfandt dog passionen for musik under deres farvelkoncert i Tyskland og valgte at blive sammen.
En plads i toppen
Deres store gennembrud var i 2004 med albummet USADSB, som lå på hitlistens førsteplads i syv uger. Albummets første single Movie Klipblev et radiohit og udover Danmark, blev albummet udgivet i Tyskland, Japan og Norge.
Efter at have turneret med bandet, blev René Munk Thalund et officielt medlem i 2005.
Et nyt album Interkom Kom Ind blev udgivet i 2006, og det var igen en stor succes. Den lå også på hitlisten i flere uger og vandt adskillige priser.
Den amerikanske sangskriver og producer Timbaland kontaktede bandet i 2006, da han ville have dem med på sit nye album sammen med Justin Timberlake og Elton John. Nephew havde ikke mulighed for at være med, men de producerede senere et remix af sangen The Way I Are, som blev et stort hit.
Nephew har siden udgivet mange albums, der har fået stor succes.
Studiealbums
- Swimming Time (2000)
- USADSB (2004)
- Interkom Kom Ind (2006)
- Danmark/Denmark (2009)
- Hjertestarter (2012)
- Ring—i—Ring (2018)
Nuværende situation
I 2014 valgte Nephew at holde en pause. Tre år senere meddelte bandet, at de ville vende tilbage i 2018. Her blev Marie Højlund et nyt medlem af bandet som sanger, pianist og guitarist.
Da Nephew gav koncert på Smukfest den 11. august 2019, meddelte Simon Kvamm, at det var deres sidste koncert i denne omgang. Bandet holder altså på nuværende tidspunkt pause på ubestemt tid.
Artiklen er lavet i samarbejde med Spiltips.dk.