Coldplay er et britisk band, der består af medlemmerne Chris Martin, Jonny Buckland, Guy Berryman, Will Champion og manageren Phil Harvey.
Genremæssigt er bandets musik en blanding af pop rock og alternativ rock, og deres stil er blevet sammenlignet med store bands som U2 og Radiohead.
reklame
Coldplay anses for at være et af verdens største og mest indflydelsesrige bands i slutningen af 90’erne og starten af 00’erne. De opnåede verdensberømmelse ved udgivelsen af sangen Yellowi 2000 og så blev der for alvor højt til taget.
Vejen til berømmelse
Chris Martin og Jonny Buckland mødtes første gang på University College London i 1996. Her startede de bandet Pectoralz, og lidt efter sluttede deres klassekammerat Guy Berryman sig til dem.
reklame
I 1997 skiftede bandet navn til Starfish, og de begyndte at optræde på små klubber rundt i området. Martin rekrutterede hans ven gennem mange år Phil Harvey som bandets manager, og han betragtes i bandet som et ligeværdigt medlem.
Som det sidste medlem kom Will Champion med, og bandet skiftede navn for sidste gang.
I 1998 udgav Coldplay 500 kopier af deres første EP Safety. I december måned samme år fik de en pladekontrakt af pladeselskabet Fierce Panda, og i februar 1999 udgav Coldplay deres første single Brothers & Sister.
Deres store gennembrud var i 2000, da de udgav singlen Yellow, hvor sangen blev nummer 4 på the UK single chart. Bandets debutalbum Parachutes fra 10. juli blev nomineret for The Mercury Music Prize og vandt grammyen for Best Alternative Music Album.
Albums
- Parachutes (2000)
- A Rush of Blood to the Head (2002)
- X&Y (2005)
- Viva la Vida or Death and All His Friends (2008)
- Mylo Xyloto (2011)
- Ghost Stories (2014)
- A Head Full of Dreams (2015)
- Everyday Life (2019)
Et band med et stort hjerte
Coldplay har vundet mange priser i løbet af deres karriere: ni Brit Awards, seks MTV Video Music Awards, syv MTV Europe Music Awards og syv Grammy Awards. De har solgt mere end 100 millioner plader og er dermed blandt verdens bedst sælgende musikere.
Udover deres berømmelse er det også karakteriserende for Coldplay, hvor meget de går op i at støtte sociale og politiske sager.
De er blandt andet forkæmpere for miljøet f.eks. ved at sprede budskabet om global opvarmning. Efter gruppens andet album A Rush of Blood to The Headplantede de træer i Afrika for at gøre op for forureningen fra produktion af de mange cd’er.
Coldplay går endda på kompromis med deres egen indkomst til fordel for velgørende formål. I bandets tidlige år var de kendt for at give hele 10 procent af deres indkomst til velgørenhed, og de fortsætter med dette til den dag i dag. Der havde desuden været planer om en verdensturné i 2019, som de aflyste for at skåne miljøet. De håber på i fremtiden at kunne tage på turné, der er drevet af solenergi.
Ovenstående artikel er indsendt af Sportnyt.dk.